Glasner: Bliver vi ikke enige, slutter snakken Foto: Kacper Pempel/REUTERS

Glasner: Bliver vi ikke enige, slutter snakken

Crystal Palace-træneren er ikke bleg for at smutte, hvis ambitionerne ikke matcher.

Oliver Glasner sidder foran et Conference League-skilt
Foto: Kacper Pempel/REUTERS

Crystal Palace har nydt stor succes under Oliver Glasner.

Sidste sæson vandt klubben sit første store trofæ under den østrigske træners lederskab, og i sommer kunne klubben også føje Community Shield-trofæet til samlingen.

Østrigeren har dog blot kontrakt til sommeren 2026, og det virker ikke til, at der er nogen afklaring i horisonten.

Han blev i hvert fald spurgt ind til sin kontraktsituation på fredagens pressemøde, og her løftede han sløret for, at han ikke er bleg for at afslutte samtalen med klubben, skulle de ikke kunne blive enige om ambitionerne.

Der har dog tidligere været været forlydender om, at Oliver Glasner kunne finde på at smutte, hvis han ikke fik en række betingelser opfyldt, hvilket har skabt hårdknude i forhandlingerne. Men det afviser han selv.

- Vi (Jeg og Steve Parish, formanden for Crystal Palace, red.) snakker næsten hver dag. Det er ikke sådan, at jeg har nogle betingelser eller vil have noget.

Den østrigske træner fortæller, at ham og Steve Parish er nødt til at være på bølgelængde, hvis de skal fortætte samarbejdet i London-klubben.

- Crystal Palace ønsker at være succesfulde - at fortsætte denne rejse, og ikke bare de sidste 18 måneder. Før i tiden var sluttede klubben altid mellem 10.- og 15.-plads. . Nu er det mere 10.- til 12.-plads. Og Crystal Palace vil ikke sige "okay, vi har det fint med at gå tilbage til 14-15 igen.

Oliver Glasner sidder foran et Conference League-skilt
Foto: Kacper Pempel/REUTERS

- Og nu er det, hvad vi diskuterer - hvordan har vi den bedste chance, for at vi kan fortsætte denne vej.

Træneren afviser dog, at succesen udelukkende skal komme på hans præmisser.

- Oliver Glasner behøver ikke at have den endelige løsning, og det behøver Steve Parish heller ikke, men vi diskuterer, hvad der er muligt.

- Snakken om hvad vi kan gøre, hvis vi arbejder sammen, giver kun mening, hvis du har de samme mål - hvis du har den samme vision - for ellers kan du ikke være succesfuld her. Hvis to ledere har forskellige visioner, så går de ad separate veje, og så kan du ikke opnå dit mål.

- Og det er, hvad vi taler om. Hvis vi kan finde den samme vej, det samme mål for Crystal Palace - ikke for Oliver Glasner - så kan vi afslutte samtalerne. Og hvis vi ikke finder det, vil vi også afslutte samtalerne.

Crystal Palace møder Bournemouth på hjemmebane lørdag. Opgøret fløjtes i gang klokken 16.

Medie: Italiensk gigant melder sig ind i vanvittig kamp om Marc Guehi

Mest læste

Notifications

Notifikationer