Frankfurt revser tilskuerbeslutning: Det er uacceptabelt
Frankfurt har ikke fået medhold i deres anmodning om at flytte opgøret mod Napoli i Champions League.

Schengen-aftalen, der sikrer fri bevægelighed mellem de europæiske nationer, er blevet suspenderet i forbindelse med Napolis hjemmebaneopgør mod Frankfurt i Champions League.
Den beslutning var Eintracht Frankfurt selvsagt ikke enige i, og derfor har de anmodet om at få kampen flyttet til et neutralt stadion.
Men den anmodning har UEFA afvist.
Det oplyser den tyske klub på sin hjemmeside.
Kampen bliver derfor spillet planmæssigt i Napoli - men altså uden tyske tilskuere.
Og det er ikke ligefrem noget, man er tilfreds med i Frankfurt.
Bestyrelsesmedlem i Frankfurt, Philipp Reschke, er også bekymret over udviklingen.
- De vidt forskellige tilgange fra de deltagende lande og nationale forbund til højrisikokampe på deres respektive stadioner er nu blevet et reelt problem for den europæiske fankultur og integriteten af de europæiske klubturneringer.

Udviklingen i specielt Frankrig og Italien er en, han begræder.
- Det er uacceptabelt, at udebanefans i de fleste steder bliver taget imod som en selvfølge, på trods af store udfordringer, mens de andre steder - særligt for nylig i Frankrig og Italien - simpelthen bliver udelukket af myndighederne, selv under identiske forhold og risici.
Frankfurt havde anmodet UEFA om, om opgøret kunne spilles på en neutral bane eller alternativt bag lukkede døre - men det har de altså ikke fået medhold i.
Du kan læse mere om tilskuerballaden til opgøret herunder.

Eintracht Frankfurt
Napoli












