Chelsea-boss tog fejl: Palmer langt fra at være klar
Enzo Maresca var for optimistisk.

Det er lidt af en mavepuster til Chelseas fans.
Manager Enzo Maresca har tidligere udtalt, at han regnede med at få en kampklar Cole Palmer tilbage i løbet af november.
Det viser sig nu, at det ikke bliver tilfældet, for Cole Palmer er slet ikke ovre sin skade.
Det forklarer Enzo Maresca på et pressemøde fredag.
- Jeg tog fejl. Han skal desværre bruge seks uger mere. Vi forsøger bare at beskytte Cole så meget, som vi kan.
- Den medicinske stab er ikke tryllekunstnere. Vi håber, at seks uger er nok, siger Chelsea-manageren og fastslår, der en operation ikke bliver nødvendig, siger han ifølge journalisten Ben Jacobs.

Cole Palmer blev skadet i lysken under kampen mellem Chelsea og Manchester United den 20. september.
Chelsea gæster Nottingham Forest lørdag klokken 13.30.
Chelsea FC












