12. ligasejr på stribe: Danskerscoring og oplæg i norsk storsejr
Frederik Elkær havde en hovedrolle, da Lillestrøm besejrede Lyn.

Det er efterhånden længe siden, at Lillestrøm sikrede sig oprykning til Eliteserien.
Forud for runde 26 i OBOS-ligaen, Norges næstbedste række, havde Lillestrøm et forspring på 21 point ned til nummer to i rækken.
Og det forspring blev udbygget med yderligere tre point for den norske klub, der hentede 12. sejr på stribe i OBOS-ligaen, da det blev 5-1 hjemme mod Lyn.
Sejrsstimen - og første nederlag i sæsonen - var ellers kort på tale, da Lyn bragte sig foran i opgøret efter bare to minutter.
Det havde danske Frederik Elkær en hovedrolle i at lave om på, da han assisterede det udlignende mål, mens han selv havde sidste fod på 2-1-scroingen i første halvleg.

Resten af kampen forløb, som de fleste kampe med Lillestrøms involvering, har gjort denne sæson. Lillestrøm scorede yderligere tre gange, og så er det gulklædte mandskab bare fire kampe fra at gå ubesejret gennem hele sæsonen i OBOS-ligaen.
Danskeren nyder succesen i det norske, hvor han vinder langt flere kampe denne sæson end sidste sæson. Læs mere her:














