Stadig tvivl om stor AGF-profil inden Brøndby: Bliver et kapløb med tiden Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Stadig tvivl om stor AGF-profil inden Brøndby: Bliver et kapløb med tiden

Frederik Tingager kan endnu ikke meldes hverken inde eller ude til søndagens kamp.

Jakob Poulsen under en af AGF's kampe.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

📍 Campo på Fredensvang

I AGF's sidste kamp inden landsholdspausen måtte Frederik Tingager lade sig udskifte med en skade.

Få dage senere udtalte Aarhus-klubbens cheftræner, Jakob Poulsen, at man havde foretaget en scanning af midtstopperen, der umiddelbart var positiv.

På det tidspunkt var det dog fortsat for tidligt til at sige noget om, hvorvidt Frederik Tingager ville være klar igen på den anden side af landsholdspausen.

Og det var det nok også. For til torsdagens AGF-træning var det stadigvæk lidt for tidligt til at sige noget.

Frederik Tingager trænede ikke med, men Jakob Poulsen ville stadigvæk ikke melde ham ude til søndagens kamp på Brøndby Stadion:

- Det bliver jo i kapløb med tiden, om han når at blive klar til søndag. Men sådan er det. 'Tinges' har været fantastisk for os i den her sæson.

- Hvis Tinges ikke kan spille søndag, så er der en anden, der får chancen. Og jeg synes jo også, at da han går ud mod Silkeborg, der fik vi også vist, at vi faktisk godt kunne spille uden ham. Så lad os håbe, at vi også kan det søndag, hvis han ikke er her, siger Jakob Poulsen til Campo og de øvrige fremmødte medier.

Jakob Poulsen under en af AGF's kampe.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AGF-cheftræneren peger selv på Henrik Dalgsaard og Jonas Jensen-Abbew som de to spillere, der kan erstatte Frederik Tingager, såfremt han ikke bliver klar til kamp.

AGF gæster Brøndby IF søndag klokken 16.00.

Mest læste

Notifications

Notifikationer