Overtidsscoring forlænger Esbjergs og Hobros sejrsløse stimer
Begge klubber forlænger deres stime uden sejre efter krydset på Blue Water Arena.

Betinia Ligaen vendte tilbage efter landskampspausen på Blue Water Arena.
Her lignede det længe, at det var hjemmeholdet fra Esbjerg, der skulle snuppe sejren over bundholdet fra Hobro. Men det blev der lavet om på i sidste minut, så kampen mellem mandskaberne endte med 1-1.
Først var det Esbjerg, der bragte sig på sejrskurs efter en uheldig aktion af Hobro-forsvaret.
Et kort taget hjørnespark endte for fødderne af Hobro-stopper Gustav Bjerge, der gled, da han skulle aflevere bolden. Kuglen havnede derfor for fødderne af Richmond Gyamfi, der satte sin første scoring ind for Esbjerg.
Gyamfi, der har en fortid i Hobro af to omgange, senest i den forgangne sæson, noterede sig for sin første startplads, da han kvitterede med scoring.

Men rollen som matchvinder blev han frarøvet i sidste minut, da indskiftede Marco Bruhns hovedstød overlistede McCrorie i Esbjerg-målet, så det endte 1-1 i kampen.
Se begge scoringer i videoen øverst.
Det betyder, at begge hold forlader banen uden en sejr nok en gang.
Esbjerg er nu uden sejr i fem Betinia Liga-kamp i streg, mens udeholdet fra Hobro ikke har vundet i seks kampe i træk i landets næstbedste række. Seneste sejr var mod Esbjerg tilbage i august.
Du kan se stillingen i Betinia Liga her.
Udeholdet fra Hobro IK er lykkes med flere forlængelser, og klubben vil gerne sikre sig flere. Læs mere her:

Esbjerg fB
Hobro IK












