Medie: Lamine Yamal blandt de ti bedst betalte i verden
Ifølge mediet Forbes er det unge stjerneskud blandt de bedst betalte fodboldspillere i 2025.

På trods af sine blot 18 år, har det spanske stjerneskud Lamine Yamal allerede opnået et hav af ting.
Europamester med Spanien, spansk ligatitel med Barcelona og prisen som Golden Boy, for at nævne et par stykker.
Og nu kan han føje endnu bedrift til listen.
Han er nemlig blandt de ti bedst betalte fodboldspillere i verden.
Det skriver mediet Forbes.
På en liste, som ikke overraskende har Cristiano Ronaldo og Lionel Messi på de to øverste pladser, har Lamine Yamal i år sneget sig ind på en 10.-plads.
Ifølge mediet tjener han styrtende 43 mio. euro i 2025, hvilket svarer til i omegnen af 321,15 mio. kroner.

I maj underskrev kometen en ny kontrakt, så den nu løber til 2031.
Det er denne kontrakt, samt sponsoraftaler med blandt andre Beats by Dre, Adidas, Konami og Powerade, der katapulterer Lamine Yamal ind i verdenstoppen, hvad angår indtægter i fodboldverdenen.
Du kan se hele listen herunder:
Cristiano Ronaldo (Al‑Nassr): $280 million
Lionel Messi (Inter Miami): $130 million
Karim Benzema (Al‑Ittihad): $104 million
Kylian Mbappe (Real Madrid): $95 million
Erling Haaland (Manchester City): $80 million
Vinicius Jr (Real Madrid): $60 million
Mohamed Salah (Liverpool): $55 million
Sadio Mane (Al‑Nassr): $54 million
Jude Bellingham (Real Madrid): $44 million
Lamine Yamal (Barcelona): $43 million

FC Barcelona
Lionel Messi
Cristiano Ronaldo
Lamine Yamal












