Liverpool legende og landsmand: Troede ikke Ekitike ville slå til så hurtigt Foto: Ritzau / Scanpix /  Phil Noble

Liverpool legende og landsmand: Troede ikke Ekitike ville slå til så hurtigt

Liverpools nye franske angriber har gjort stort indtryk hos en af Liverpools tidligere topangribere.

Hugo Ekitike fejrer en Liverpool scoring
Foto: Ritzau / Scanpix / Phil Noble

Liverpool investerede stort i Hugo Ekitike denne sommer.

Og en af klubbens tidligere topangribere er overrasket over, hvor godt den franske angriber har klaret sig under manager Arne Slot.

- Jeg vidste, at han havde kvaliteterne til at præstere, men for at være ærlig, forventede jeg ikke, at han ville være så god, så hurtig, siger landsmanden Djibril Cissé, der selv spillede i Liverpool fra 2004 til 2007.

- Jeg var lidt bange for, at han ikke ville spille meget, men jeg tog fejl. Han spiller, han gør det godt og han scorer mål. Han bringer forskellige muligheder til Mohamed Salah og Alexander Isak. Han er en rigtig god spiller, som jeg kender fra Frankrig, siger Cissé til Great French Football.

Hugo Ekitike, der tidligere har spillet i Superligaen hos Vejle Boldklub, fik i den netop overståede landsholdspause spilletid for Frankrig i nationens to VM-kvalifikationskampe, og han har i denne sæson spillet seks Premier League-kampe og scoret tre mål.

Hugo Ekitike fejrer en Liverpool scoring
Foto: Phil Noble EDITORIAL USE ONLY.NO USE WITH UNAUTHORIZED AUDIO, VIDEO, DATA, FIXTURE LISTS, CLUB/REUTERS

Og det er lige netop det, han skal bidrage med, mener Cissé.

- Han kan score mål. Han viste det i Tyskland, og han har vist det i Liverpool. Sæsonen er lang, men så længe Liverpool har et angreb, der kan score mål og vinder kampe, kan Salah have en dårlig periode, og så kan Ekitike hjælpe. Du har brug for alle dine angribere hele sæsonen, lyder det.

Liverpool fik en forrygende start på sæsonen i Premier League, men inklusiv Champions League har holdet tabt sine seneste tre kampe.

Søndag gælder det lokalopgøret mod de evige rivaler fra Manchester United.

FIFA har nu leveret et svar til den amerikanske præsident Donald Trump, som kritiserer flere værtsbyer i USA. Læs nyheden her:

FIFA svarer Donald Trump: Sikkerhed er regeringens ansvar

Mest læste

Notifications

Notifikationer