Kimmich før Der Klassiker: De får ikke den anerkendelse, de fortjener
Bayern Münchens midtbanemand sender rosende ord mod lørdagens modstander.

Bundesligaen vender tilbage fra landskampspause med et brag af en kamp på menuen.
Der Klassiker er den helt store overskrift for runde syv i Bundesligaen, når Bayern München tager i mod Borussia Dortmund hjemme på Allianz Arena i München.
Og de to hold, der udgør det store opgør, ligger samtidigt nummer ét og to i tabellen med lørdagens hjemmehold øverst.
Derfor er der meget på spil for Bayern München, der letter på hatten over det, rivalerne har sat sammen på det seneste.
- Jeg synes, de er blevet meget mere stabile startende fra slutningen af sidste sæson. De har leveret kontinuerlige resultater, måske ikke altid så spektakulært, men de har været meget solide defensivt, fortæller Joshua Kimmich til Kicker.
De gulklædte modstandere har ikke tabt i denne sæson endnu på tværs af alle turneringer. Og de ni kampe, som Dortmund nu er ubesejrede i, møder ikke nok ros, lyder det fra Bayern-profilen.

- Jeg synes ikke, de får den anerkendelse, de fortjener. De går lidt under radaren, selvom de har hentet mange point, fortæller Bayern Münchens nummer seks.
Det er kun de forsvarende mestre fra Bayern, der har hentet flere point denne sæson end Dortmund, der har hentet 14 point denne sæson. Fire point mindre end Bayern München. Du kan se stillingen i Bundesligaen her.
Ligesom Dortmund er Bayern München også ubesejrede denne sæson, men forskellen på de to hold ligger i, at sidstnævnte endnu har til gode at tabe point.
Siden den tyske Super Cup-finale, som mestrene også vandt, er det blevet til ni sejre på tværs af både Bundesliga, Champions League og DfB Pokal for Bayern München.
Hvordan de to holds stimer ser ud på den anden side af Der Klassiker, vides når kampen, der starter lørdag den 18. oktober klokken 18.30, er færdigspillet. Kampen kan følges på See.
Senest Dortmund var i kamp blev det til ét point mod RB Leipzig. Læs mere om den kamp her:

Bayern München
Borussia Dortmund
Joshua Kimmich












