Hobro har allerede forlænget med tre: ‘Positive snakke’ med endnu en profil
Hobro IK har allerede forlænget med tre stamspillere, og flere kan være på vej.

Landskampspausen er ikke just blevet brugt som pause i Hobro IK.
Betinia Liga-klubben har i løbet af 'pausen' præsenteret forlængelser med de tre stamspillere i tvillingeparret Lukas og Oliver Klitten samt Frederik Dietz.
Det gul- og blåklædte mandskab kan dog have flere forlængelser af profiler på bedding. I hvert fald hvis det står til Mads Justesen, der er tidligere spillere og nuværende direktør i klubben, så skal papir på den næste profil.
For da han bliver spurgt specifikt ind til situationen omkring holdets nummer ti, Villads Rasmussen, kunne han fortælle, at snakke om en mulig forlængelse allerede er i gang.
- De fleste kan jo se, hvilken betydning ha kan have for et fodboldhold. Så ja, det vil vi også gerne (forlænge, red.), indleder Mads Justesen til Viaplay før kampen mod Esbjerg.

Og da han så bliver spurgt ind til, om der er snakke, så er svaret ja. Snakke, der, ifølge Justesen, er af positiv karakter.
- Ja, det er der også. Men der skal to til en tango, og Villads [Rasmussen] er en megadejlig dreng, og Villads [Rasmussen] skal selvfølgelig også se på, hvad der er bedst for hans karriere - og det er også helt fair, lyder det fra direktøren i Hobro.
Du kan se hele klippet med Mads Justesen nederst.
Villads Rasmussen har været en fast bestanddel af mandskabet fra Hobro i denne sæson, hvor han har startet alle 12 kampe i Betinia Liga.
Klubben befiner sig i bunden af landets næstbedste række, efter det er blevet til bare to sejre i sæsonen hidtil. Det resulterer i en plads sommer nummer 10 i rækken. Du kan se stillingen i Betinia Liga her.
Du kan læse mere om de to forlængelser, Hobro præsenterede her:


Hobro IK
Oliver Klitten
Lukas Klitten












