Dominik Kotarski begræder FCK-straf: Det er bullshit Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Dominik Kotarski begræder FCK-straf: Det er bullshit

FCK-keeper Dominik Kotarski ærgrer sig over, at FCK-fansene er blevet udelukket efter deres pyro-show fra FCM-kampen.

Dominik Kotarski i FCK.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

📍 Campo til FCK-træning

Der var knald på pyroteknikken, da F.C. København-spillerne gik på banen i opgøret mod FC Midtjylland i Parken inden landsholdspausen.

Og mandag landede konsekvenserne. Udover en bøde på 100.000 kroner er F.C. Københavns fantribune, Sektion 12, lukket til næste hjemmekamp mod Viborg, og til den efterfølgende kamp mod Fredericia er den nederste del af tribunen ligeså lukket.

F.C. København tager på det kraftigste afstand fra episoden, men keeper Dominik Kotarski er på fansenes side.

- Hvis jeg skal være grov i det, så er det virkelig noget bullshit, fordi vi spiller på grund af fansene, som er der for at se deres hold, sagde Dominik Kotarski til torsdagens FCK-træning.

Dominik Kotarski i FCK.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Jeg synes ikke, at de gjorde noget slemt. Vi havde noget lignende i Grækenland, hvor der også var en heftig atmosfære.

- Så spillede vi sådan cirka hver anden kamp uden fansene på grund af pyro og lignende.

- For mig at se så er det bare dumt, fordi der er ingen, som har dårlige intentioner. Så det er bare dumt at spille uden fansene, så jeg er helt og aldeles uenig med det (dommen, red), og jeg er helt på fansene side.

Kotarski og resten af de københavnske løver skal fredag aften en tur til Silkeborg, som sidst formåede at drille FCK til en 3-3 uafgjort i Parken efter et par hovedløse defensive aktioner, hvor blandt andre Kotarski kom i et unødigt fokus efter et håbløst boldtab på egen banehalvdel.

Dominik Kotarskis svenske kollega og anfører i F.C. København, Viktor Claesson, har valgt at stoppe på landsholdet, læs mere om svenskerens beslutning her.

Viktor Claesson stopper på det svenske landshold

Mest læste

Notifications

Notifikationer