Yussuf Poulsen står overfor sin hjerteklub: Bliver en speciel dag Foto: Marcus Brandt/AP/Ritzau Scanpix

Yussuf Poulsen står overfor sin hjerteklub: Bliver en speciel dag

Yussuf Poulsen skal for første gang spille mod RB Leipzig, hvor han tilbragte 12 sæsoner.

Yussuf Poulsen på sidelinjen for Hamburger SV
Foto: Marcus Brandt/AP/Ritzau Scanpix

I 2013 debuterede en 19-årig Yussuf Poulsen for RB Leipzig i den tyske 3. Liga.

12 år senere med en kamprekord i klubben og en rejse til toppen af europæisk fodbold sagde den danske skarpretter i sommer farvel til sin hjerteklub.

Lørdag vender han så tilbage til Red Bull Arena som Hamburger SV-spiller. Her skal han forsøge at gøre ondt på sin tidligere arbejdsgiver.

Inden kampen vil han blive hyldet for sin tid i klubben, og Poulsen fortæller da også forud for opgøret, at det bliver en speciel oplevelse at træde ind på sin tidligere hjemmebane.

- Det bliver den første gang, jeg er på Red Bull Arena som udebanespiller. Jeg har sågar aldrig været i udebaneomklædningsrummet før. Så det bliver helt sikkert en speciel dag.

- Jeg glæder mig til at se, hvordan det føles at møde Leipzig som modstander. Forhåbentlig bliver det en god kamp med en fantastisk atmosfære, siger Poulsen ifølge Hamburger SV's hjemmeside.

Yussuf Poulsen på sidelinjen for Hamburger SV
Foto: Marcus Brandt/AP/Ritzau Scanpix

Og selvom det bliver et glædeligt gensyn for danskeren selv, så ved han godt, at oprykkerne kommer på en svær opgave.

- Vi rejser helt sikkert ikke til Leipzig som favoritter. Vi får at se, om vi kan levere på samme niveau mod en topmodstander. Hvis vi kan bygge ovenpå de seneste uger, så er der ingen grund til, at vi ikke kan tage et positivt resultat med derfra, siger Poulsen.

Poulsen har fået en svær begyndelse i sin nye klub. De seneste fire kampe har måttet se til fra bænken på grund af skadesproblemer.

Dem skulle han nu være kvit, og dermed er han klar til at stå overfor sine tidligere holdkammerater.

Siden skiftet er det bare blevet til to optrædener for den 31-årige HSV-kaptajn, der endnu ikke er noteret for en målinvolvering hos sin nye klub.

I de 12 år hos lørdagens modstander nåede Poulsen 425 kampe med 96 scoringer og 55 oplæg til følge.

Selvom det ikke er blevet til nogen prangende start i klubben for Yussuf Poulsen, i hvert fald ikke spillemæssigt, så har han høstet store interne roser. Det kan du læse mere om her:

Dansk Bundesliga-kaptajn høster roser: Lederskab og tilstedeværelse

Mest læste

Notifications

Notifikationer