Solbakken slagter City-stjerne: Han var virkelig dårlig – manglede alt Foto: Terje Pedersen/NTB/Ritzau Scanpix

Solbakken slagter City-stjerne: Han var virkelig dårlig – manglede alt

Oscar Bobb får en hård medfart af Ståle Solbakken.

Ståle Solbakken på et pressemøde.
Foto: Terje Pedersen/NTB/Ritzau Scanpix

Norge har været flyvende i VM-kvalifkationen.

Her er det blevet til seks sejre ud af seks mulige og en målscore på +26.

Alligevel lykkedes det ikke at slå New Zealand tirsdag aften.

Kampen endte i stedet 1-1.

Efterfølgende var det da også en alt andet end begejstret Ståle Solbakken, der lod sig udspørge af pressen.

Særligt var den norske landstræner utilfreds med Oscar Bobb, der startede inde som en direkte erstatning for Norges skadede anfører, Martin Ødegaard.

- Han var virkelig dårlig i første halvleg. Han manglede alt.

- Han brugte for meget tid på bolden, positionerede sig selv underligt og ramte ved siden af i sit presspil. Det har han ellers gjort godt til træning.

- Jeg tror, at hvis I spørger Oscar, så vil han sige, at første halvleg var hans dårligste nogensinde for landsholdet. Anden halvleg var hans næstdårligste, lyder kritikken af den unge Manchester City-stjerne fra Ståle Solbakken ifølge VG.

Ståle Solbakken på et pressemøde.
Foto: Terje Pedersen/NTB/Ritzau Scanpix

Det var Oscar Bobbs landskamp nummer 14 for Norge.

Mest læste

Notifications

Notifikationer