Pogba-comeback udskudt yderligere: Ikke verdens undergang Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Pogba-comeback udskudt yderligere: Ikke verdens undergang

Pogba får ikke sit længeventede comeback i weekenden.

Paul Pogba stirrer ind i kameraet.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Når man ikke har spillet en fodboldkamp i over to år, hvad er så en uge fra eller til.

Paul Pogba vendte i sommer retur til fodbolden, da han skrev kontrakt med AS Monaco.

Derfor har der også været set frem mod verdensmesterens første kamp for monegaskerne, og kampen i den kommende weekend på udebane mod Angers har tidligere været nævnt som en mulig comeback-kamp.

Det bliver det dog ikke.

En mindre skader har sat 32-årige Pogbas comeback tilbage, så danske Mika Biereth og AS Monacos nye belgiske cheftræner Sebastien Pocgnoli må væbne sig med yderligere tålmodighed.

Det fortæller klubbens CEO Thiago Scuro.

Paul Pogba stirrer ind i kameraet.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

- Vi forventede, at han ville være til rådighed til den næste kamp, men det er ikke længere tilfældet. Paul fik et lille problem i sidste uge, som vil koste os mindst to uger mere.

- Det er den første negative episode, vi har haft, siden vi startede processen med ham. I betragtning af hvor længe han har været ude af aktivitet, kan det ske. Det er ikke verdens undergang – vi har blot udskudt det to uger for at forberede ham bedre. Vi håber at have ham klar snart, lyder det ifølge Get French Football News fra Scuro.

Paul Pogbas seneste officielle fodboldkampe var 3. september 2023, hvor han blev skiftet ind til de sidste 28 minutter i Juventus' 0-2-sejr over Empoli. Det er præcis 773 dage siden.

Pogba fik efterfølgende en dopingkarantæne, som blandt andet betød, at hans kontrakt i Juventus blev revet itu. Det kan du læse mere om her:

Officielt: Pogba færdig i Juventus

Mest læste

Notifications

Notifikationer