Medie: United vil gerne forlænge med Casemiro – hvis han dropper sin monsterløn
Der er optræk til flere lange snakke ved forhandlingsbordet.

Manchester United overvejer at forlænge Casemiros kontrakt.
Det skriver Daily Mail.
Det er dog på den betingelse, at den brasilianske midtbanespiller er villig til at gå ned i løn.
Manchester United har i de seneste år arbejdet hårdt på at få reduceret omkostninger i den daglige drift, og her går spillerne altså heller ikke fri.
Lige nu tjener Casemiro intet mindre end 375.000 pund om ugen. Det svarer til 3,2 millioner kroner.
Manchester Uniteds vurdering skulle være, at den 33-årige brasilianer fortsat har noget at bidrage meget på banen i de kommende år, men altså ikke for enhver pris.
Den engelske storklub har en option på at forlænge hans kontrakt frem til sommeren 2027. Den nuværende aftale mellem parterne står til at løbe ud til sommer.

Casemiro har udviklet sig til at være en nøglespiller under Ruben Amorim og står i denne sæson noteret for seks Premier League-kampe indtil videre.
Han kom til Manchester United fra Real Madrid i 2022 efter syv sæsoner i den spanske hovedstadsklub.
Manchester United
Casemiro












