Enzo Maresca tildelt karantæne og bøde efter Liverpool-sejr Foto: Glyn Kirk/AFP/Ritzau Scanpix

Enzo Maresca tildelt karantæne og bøde efter Liverpool-sejr

Chelsea-træneren blev vist ud dybt inde i overtiden.

Enzo Maresca jubler i kampen mod Liverpool.
Foto: Glyn Kirk/AFP/Ritzau Scanpix

Enzo Maresca kunne ikke holde jublen i sig, da Chelsea i seneste Premier League runde slog Liverpool.

Ved Estêvãos matcvindende scoring til 2-1 fem minutter inde i tillægstiden fik Chelsea-manageren sit andet gule kort i kampen og blev dermed udvist.

Maresca havde allerede i første halvleg fået et gult kort, og han fik det andet, da han løb fra sit tekniske felt ned til det ene hjørne, hvor hans Chelsea-spillere fejrede den 2-1-scoring, der gav Chelsea den anden sejr i træk over Liverpool.

Det koster nu italieneren både en bøde og en karantænestraf.

Maresca er blevet tildelt en karantæne på én spilledag samt en bøde på 8.000 pund svarende til næsten 70.000 kroner. Det bekræfter det engelske fodboldforbund onsdag.

Enzo Maresca jubler i kampen mod Liverpool.
Foto: Glyn Kirk/AFP/Ritzau Scanpix

Maresca får straffen for 'upassende opførsel' med begrundelsen:

- Manageren optrådte upassende og/eller brugte fornærmende og/eller nedsættende ord og/eller opførsel under kampen, hvilket førte til, at han blev bortvist omkring det 96. minut.

- Enzo Maresca har efterfølgende erkendt forseelsen og accepteret den standardmæssige straf, lyder det fra det engelske fodboldforbund.

Dermed må Chelsea til lørdagens kamp mod kriseramte Nottingham Forest undvære den 45-årige italiener, når de gæster City Ground.

Enzo Maresca kom til Chelsea fra Leicester i sommeren sidste år, og selvom han kun har haft godt ét år på Stamford Bridge, har han allerede stået i spidsen for klubben 74 gange.

Allerede i sin første sæson i klubben lykkedes det ham at vinde både det genfødte VM for Klubhold samt Conference League.

Mest læste

Notifications

Notifikationer