England-fans mod landstræneren: Vi synger, hvad vi vil! Foto: Gints Ivuskans/AFP/Ritzau Scanpix

England-fans mod landstræneren: Vi synger, hvad vi vil!

Der er et køligt forhold mellem den engelske landstræner og de medrejsende tilhængere.

England-fans ude mod Letland
Foto: Gints Ivuskans/AFP/Ritzau Scanpix

I sidste uge spillede England en testkamp mod Wales, hvor Thomas Tuchel ikke var særligt imponeret over den engelske vokal på tribunerne.

- Stadion var helt stille. Vi fik ikke noget energi tilbage fra tribunerne, imens vi gjorde alt for at vinde, fortalte Thomas Tuchel til ITV Sports.

Den kommentar fik de medrejsende engelske tilskuere til tirsdagens VM-kvalifikationskamp mod Letland til at udtrykke deres utilfredshed overfor den engelske landstræner.

I starten af kampen mod Letland kunne man høre de medrejsende englændere synge: "Er vi højlydte nok?"

De engelske fans adresserede også flere sange direkte til landstræner Thomas Tuchel, hvor de sang: "Thomas Tuchel, vi synger, hvad vi vil!"

Senere i kampen bød de humoristiske englændere også ind med: "Thomas, syng os en sang! Thomas, Thomas, syng os en sang!"

Opfordringen til at synge en sang fungerede ikke på Tuchel, men han vinkede dog ned mod de engelske fans, hvilket medførte jubel blandt de medrejsende englændere.

På trods af et uheldigt forhold mellem de medrejsende fans og Thomas Tuchel, så har England sikret sig en plads ved næste års VM, som den første europæiske nation.

England-fans ude mod Letland
Foto: Gints Ivuskans/AFP/Ritzau Scanpix

England er det første europæiske land, der er klar til VM, men der er mange andre nationer, der allerede har kvalificeret sig, blandt andre en østat med blot en halv million indbyggere.

Det store overblik: Hvilke lande er klar til VM-slutrunden i 2026?

Mest læste

Notifications

Notifikationer