To i streg: Qatar kvalificerer sig til sit andet VM
Denne gang bliver det bare ikke på hjemmebane.

Qatars fodboldlandshold har for første gang nogensinde kvalificeret sig til en VM-slutrunde.
Kvalifikationen kom i hus tirsdag aften hjemme på Thani bin Jassim Stadium i Al Rayyan, hvor naboerne fra De Forenede Arabiske Emirater blev sendt hjem over det til stræde i den Persiske Golf med et dramatisk 2-1-nederlag.
Udeholdet kunne ellers have klaret sig med en uafgjort, da de forinden havde slået Oman - som Qatar kun havde fået 0-0 mod - men sådan skulle det altså ikke gå.
Begge Qatars mål blev scoret i anden halvleg, men da de ét minut før tid blev reduceret til 10 mand, kom der alligevel spænding i kampen.
Med 15 tillægsminutter var der masser af tid til, at De Forenede Arabiske Emirater kunne komme tilbage i kampen, og otte minutter inde i tillægstiden fik gæsterne reduceret, men den afgørende udligning udeblev.

Qatar bliver dermed nation nummer 21, der sikrer sig en billet til sommerens VM-slutrunde i Mexico, USA og Canada foruden de tre værtsnationer selv.
Qatar var som værtsnation automatisk kvalificeret til VM i 2022, men denne gang er første gang, nationen kvalificerer sig til slutrunden.
De Forenede Arabiske Emirater kan fortsat nå at kvalificere sig - det vil kræve en playoffsejr over enten Irak eller Saudi Arabien.
Du kan få et overblik over alle de kvalificerede nationer herunder:














