Senegal og Elfenbenskysten booker VM 2026-billet
De to afrikanske nationer bliver nation nummer 27 og 28, der kvalificerer sig.

Elfenbenskysten var med i både 2006, 2010 og 2014, men har været fraværende i 2018 og 2022.
For Senegal har det været præcist omvendt.
Tirsdag sikrede de to afrikanske fodboldstormagter, at de i 2026 skal sammen til VM for første gang i historien.
For Elfenbenskysten kom kvalifikationen i hus med en 3-0-sejr over Kenya, hvor både Franck Kessie, Yan Diomande og Amad Diallo kom på tavlen.
Med sejren henviser Elfenbenskysten Gabon til en plads i en lang og vanskelig playoff, mens Gambia, Kenya, Burundi og Seychellerne alle har forspildt muligheden.
Senegal sikrede sig kvalifikation med en 4-0-sejr over Mauritanien, hvor Sadio Mané scorede hjemmeholdets første to mål, inden Evertons Iliman Ndiaye gjorde det til 3-0 og Habib Diallo gjorde det til 4-0.

Dermed sender Senegal DR Congo ud i playoffen, mens Sudan, Togo, Mauritanien og Sydsudan alle er færdige i VM-kvalifikationen.
Senegal og Elfenbenskysten slutter sig til afrikanske nationer som Egypten, Sydafrika, Marokko, Algeriet og Tunesien som nationer, der har sikret sig deltagelse.
Gabon, DR Congo, Cameroun og Nigeria har alle muligheden i playoffen. Her møder Nigeria i semfinalen Gabon, mens Cameroun og DR Congo tørner sammen. Begge semifinaler spilles den 13. november, mens vinderne den 16. november skal afgøre, hvem der bliver Afrikas repræsentant ved den internationale playoff, der til marts spilles i Mexico.














