Japan fuldender vildt comeback i sejr over Brasilien Foto: Kim Kyung-Hoon/REUTERS

Japan fuldender vildt comeback i sejr over Brasilien

Japanerne fik vendt det hele på hovedet i løbet af anden halvleg.

Vinicius Junior på bolden under kampen mellem Japan og Brasilien.
Foto: Kim Kyung-Hoon/REUTERS

Godt nok var det bare en venskabskamp.

Men mon ikke man i Japan ville ønske, at det ikke var? Og i øvrigt også er en smule stolte under alle omstændigheder.

Tirsdag lykkedes man nemlig med at besejre Brasilien efter et flot comeback i anden halvleg.

Carlo Acenlottis mandskab rejser således hjem med et 3-2-nederlag i bagagen.

Brasilien kom ellers foran midtvejs i første halvleg, da Paulo Henrique gjorde det til 0-1.

Bare seks minutter senere kunne Gabriel Martinelli i det 32. minut fordoble føringen, som også holdt hele vejen frem til pausen.

Vinicius Junior på bolden under kampen mellem Japan og Brasilien.
Foto: Kim Kyung-Hoon/REUTERS

Nede med 0-2 mod den sydamerikanske gigant var dog ikke nok til at tage pusten fra Japan, der trykkede speederen i bund i de sidste 45 minutter.

Først fik Takumi Minamino reduceret til 1-2 i det 52. minut.

10 minutter senere bragte Keito Nakamura balance i regnskabet, inden Ayase Ueda yderligere ni minutter senere blev matchvinder, da han fuldendte comeback med sin scoring til 3-2.

Medie: Brasilien arbejder allerede på ny kontrakt til Ancelotti

Mest læste

Notifications

Notifikationer