Jakob Michelsens første landsholdstrup har ni ændringer
Jakob Michelsen har rystet posen.

Jakob Michelsen har tirsdag udtaget sin første trup som landstræner for kvindelandsholdet.
Og det kan ses, at der er kommet en ny mand ved roret.
Der er nemlig intet mindre end ni ændringer sammenlignet med den trup, der deltog ved EM-slutrunden i sommer.
Stine Sandbech, Simone Boye, Anna Walter, Freja Thisgaard, Sofie Svava, Olivia Holdt, Amanda Brunholt, Mille Gejl og Cecilie Fløe er alle nye navne på listen.
Du kan se hele truppen nedenfor:
Se Danmarks trup her:
Maja Bay Østergaard
Freja Thisgaard
Amanda Brunholt
Simone Boye
Stine Ballisager
Emma Færge
Isabella Obaze
Stine Sandbech
Sara Holmgaard
Frederikke Thøgersen
Sofie Svava
Janni Thomsen
Karen Holmgaard
Josefine Hasbo
Emma Snerle
Mille Gejl
Sofie Bredgaard
Olivia Holdt
Anna Walter
Amalie Vangsgaard
Signe Bruun
Pernille Harder
Cecilie Fløe
Simone Boye og Stine Sandbech er tilbage på landsholdet efter lidt mere end to års pause. De er i den periode begge blevet forældre.

Danmark møder Finland på udebane i Nations League-regi den 28. oktober, inden returopgøret spilles fire dage senere i Parken.
Den samlede vinder sikrer sig en plads i A-laget i Nations League og også en mere favorabel vej i VM-kvalifikationen.
Kvindelandsholdet












