England kan kvalificere sig til VM som første europæiske nation Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

England kan kvalificere sig til VM som første europæiske nation

England har tirsdag aften muligheden for at booke sin billet til VM.

Thomas Tuchel under en træning med det engelske landshold.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Mens der allerede er en lang række lande, der har sikret sig en plads ved næste års VM-slutrunde, går det en anelse langsommere i Europa.

Her er der fortsat endnu ingen, der har booket billet.

Det får England dog mulighed for at gøre som den første europæiske nation tirsdag aften.

Det kræver blot en sejr ude mod Letland.

Ender det med engelsk sejr, har landstræner Thomas Tuchel og kompagni i så fald vundet seks kampe ud af seks mulige. Det giver 18 point.

Den nærmeste forfølger i Gruppe K er Albanien, der har hentet 11 point i seks kampe.

Med bare to runder tilbage vil albanerne dermed ikke længere kunne nå England.

Thomas Tuchel under en træning med det engelske landshold.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Norge er lige nu den eneste nation, der efter seks kampe har hentet maksimum point i den europæiske VM-kvalifikation. Italien har dog hentet 12 point i fem kampe i den gruppe, og vores nordiske nabo er derfor endnu ikke garanteret en plads ved næste års slutrunde.

De 12 gruppevindere i den europæiske VM-kvalifikation kvalificerer sig direkte til VM 2026. De 12 andenpladser skal kæmpe om fire VM-billetter gennem playoff.

Letland og England ramler sammen tirsdag klokken 20.45.

Det store overblik: Hvilke lande er klar til VM-slutrunden i 2026?

Mest læste

Notifications

Notifikationer