AGF-stjerne får landsholdsdebut for Norge Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

AGF-stjerne får landsholdsdebut for Norge

Kristian Arnstad fik tirsdag aften debut for Norges A-landsholdshold, da de spillede testkamp mod New Zealand.

Kristian Arnstad og Noah Ganaus
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Han spiller sammen med Ståle Solbakkens søn i AGF, hvor han har brændt banen af i denne sæson.

Tirsdag aften fik Kristian Arnstad debut for Norges A-landshold, da Ståle Solbakken skiftede ham ind i efter lidt over en times spil i Norges testkamp mod New Zealand.

AGF-stjernen er noteret for et hav et ungdomslandskampe, men efter en fantastisk periode i Superligaen har han nu fået debut for A-holdet.

22-årige Arnstad blev kåret til den bedste spiller i Superligaen i september måned, grundet hans fantastiske form for AGF.

Samtidigt med Arnstad kom også den tidligere Brøndby-back Sebastian Sebulonsen på banen, hvilket også var hans debut.

Sebastian Sebulonsen blev indkaldt til landsholdslejren, da mange af profilerne rejste hjem efter Norge havde slået Israel 5-0 på hjemmebane.

Eksempelvis Erling Haaland er rejst hjem, så han kan få tiltrængt hvile inden Premier League genoptages efter landsholdspausen.

Norge kom bagud i første halvlegs tillægstid mod New Zealand, men kort inden Arnstad og Sebulonsen kom på banen fik indskiftede Antonio Nusa udlignet.

Silkeborgs Callum McCowatt kom også på banen i anden halvleg, men der blev ikke scoret flere mål, og derved sluttede testkampen i Oslo 1-1.

Kristian Arnstad og Noah Ganaus
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det kører i øjeblikket for det norske landshold. I Sverige går det dog knapt så godt. Efter fyringen af Jon Dahl leder de efter en ny landstræner.

Graham Potter om svensk landstrænerjob: En fantastisk mulighed for mig

Mest læste

Notifications

Notifikationer