VM-drøm intakt: Island overrasker franske stjerner i Reykjavik Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

VM-drøm intakt: Island overrasker franske stjerner i Reykjavik

De færreste havde nok troet, at Frankrig ville vinde komfortabelt over Island, men sådan gik det ikke.

Victor Pálsson, Island, scorer mod Frankrig
Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix
Island
v t v t t
2 : 2
Slut
Frankrig
t v v v v
G. Pálsson
39'
K. Hlynsson
70'
C. Nkunku
63'
J. Mateta
68'

Frankrig var uden et par af deres største stjerner, hvor blandt andre Kylian Mbappé og Ousmane Dembélé ikke var til rådighed.

Det var dog stadig de færreste, der havde spået Island særligt mange chancer på Laugardalsvöllur i Reykjavik mandag aften.

Men endnu engang overraskede det islandske landshold. Allerede i første halvleg viste de, hvad de var i stand til. Efter en dødbold, dumpede bolden ned i feltet, hvor AC Horsens' Victor Pálsson prikkede den i mål til stillingen 1-0.

Det resultat holdt cirka halvvejs ind i anden halvleg, hvor Christopher Nkunku resolut sparkede bolden ind bag FC Midtjyllands Elias Olafsson i Island-målet.

Blot fem minutter senere blev Olafsson passeret igen. Denne gang kom indskiftede Maghnes Akliouche til baglinjen, hvorfra han flot fandt Premier League-bomberen Jean-Philippe Mateta, der nemt kunne lægge bolden i kassen.

Bagud 1-2 så det meget svært ud for Island, men indskiftede Kristian Hlynsson ville det anderledes. Han blev sendt afsted mod det franske mål, hvor han køligt udplacerede målmand Mike Maignan, og derved stod der 2-2.

Der var rigeligt med Superliga-kendinge på banen. Faktisk havde otte ud af Islands 11 startende spillere spillet i Danmark.

Ind fra bænken kom de tidligere AGF'ere Mikael Anderson og Jón Dagur Thorsteinsson, imens de tidligere FCK'ere Ísak Bergmann Jóhannesson og Hákon Haraldsson startede inde.

Med det flotte uafgjorte resultat indtager Island VM-kvalifikationens Gruppe D's tredjeplads med tre point op til Ukraine på andenpladsen. Frankrig fører fortsat gruppen.

Frankrig har 10 point efter fire kampe, og kampen mod Island var franskmændenes første pointtab.

Victor Pálsson, Island, scorer mod Frankrig
Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

I Sverige er humøret noget værre end i Island, da man endnu engang tabte under Jon Dahls ledelse.

Adjö til Jon Dahl? Sverige skuffer fælt mod Kosovo

Mest læste

Notifications

Notifikationer