Tager Jon Dahl i forsvar: Kan ikke gøre for, at han er dansker Foto: Henrik Montgomery/TT/Ritzau Scanpix

Tager Jon Dahl i forsvar: Kan ikke gøre for, at han er dansker

Det svenske fodboldforbunds direktør tager Jon Dahl Tomasson i forsvar.

Jon Dahl Tomasson til træning for det svenske landshold.
Foto: Henrik Montgomery/TT/Ritzau Scanpix
Sverige
v v u t t
0 : 1
Slut
Kosovo
v v t v u
F. Asllani
32'

Det svenske landstrænersæde brænder under Jon Dahl Tomasson.

Landstræneren har næppe imponeret de svenske fans, der senest gav deres mening til kende med et banner, hvor der stod "Afgå JDT! Dansk jävel," da svenskerne måtte se sig slået af Schweiz med 0-2.

Således blev det svenske fodboldforbunds direktør, Kim Källström, forholdt den store kritik, der har ramt Jon Dahl Tomasson, hvor han også tog landstræneren i forsvar.

- At vi får kritik, og at folk buher ad os, når vi ikke leverer resultater, er en del af spillet, og det accepterer vi. Vi kan også selv se, at vi kan gøre det bedre og bør forsøge at opnå bedre resultater. Det er en del af det her spil.

- Men at kritisere Jon for, hvor han kommer fra, synes vi er uacceptabelt. Jeg synes, det er at overskride en grænse. Jon kan ikke tage ansvar for, hvor han kommer fra.

Jon Dahl Tomasson til træning for det svenske landshold.
Foto: Henrik Montgomery/TT/Ritzau Scanpix

- Det er os i det svenske fodboldforbund, der har ansat ham. Han har fået en opgave og udfører den efter bedste evne. Det banner, synes vi, selvfølgelig er helt uacceptabelt, men at der findes kritik, fordi vi ikke opnår de forventede resultater, er fuldstændig normalt, fortæller Källström til Viaplay ifølge Aftonbladet.

I skrivende stund hænger Jon Dahl Tomasson og det svenske landsholds forhåbninger om en billet til VM i 2026 i en tynd tråd, da man er bagud til Kosovo på hjemmebane.

Står det resultat ved magt kommer Sverige til at have bare ét point efter de første fire kampe i VM-kvalifikationspuljen og have seks point op til Kosovo på andenpladsen forud for de sidste to kampe mod henholdsvis Schweiz og Slovenien.

Du kan se Sveriges kamp mod Kosovo på TV 2 Play.

Mest læste

Notifications

Notifikationer