Medie: Thomas Frank og rivaler lurer på Froholdt
På trods af kort tid i Porto er der allerede heftige rygter om Victor Froholdt.

Han har blot spillet ti kampe for FC Porto, men der er allerede nogle kæmpe klubber, der kigger på Victor Froholdt.
Det danske kæmpetalent har imponeret så meget i Portugal og for det danske landshold, at nogle af de største klubber i Premier League kigger på den 19-årige midtbanekomet.
Ifølge CaughtOffside er Froholdt et emne for Thomas Franks Tottenham, men også ærkerivalerne Arsenal har kig på den utrættelige teenager.
Mediet fortæller også, at Tottenham skulle være meget imponerede over Froholdts vilde løbepensum og evne til at dække meget af banen.
Hans store fysik skulle også være et plus, da det gør ham velegnet til at spille i Premier League.
Der har også været rygter om, at Brighton har øjnene rettet mod FC Porto-stjernen, der ankom fra FC København i sommers.

Det bliver ikke billigt, hvis Premier League-giganterne vil hente danskeren.

Arsenal
Tottenham Hotspur
Victor Froholdt












