Medie: Kæmpe trænernavne i spil som afløsere til Jon Dahl
Presset stiger på Jon Dahl Tomasson.

Det svenske landstrænersæde begynder at være meget varmt.
I hvert fald går det langt fra prangende for Jon Dahl Tomasson og det svenske landshold, som mandag aften spiller en meget afgørende kamp for deres VM-chancer.
Skulle det slå fejl for svenskerne, så kan den danske landsholdslegende meget vel være fortid.
Således mener det svenske medie Fotbolldirekt at vide, at det svenske fodboldforbund har kig på fire mulige kandidater til at afløse Jon Dahl Tomasson.
Angiveligt er der tale om prominente trænernavne som Ole Gunnar Solskjær, Graham Potter, Olof Mellberg og Per-Mathias Högmo, som alle er uden job i skrivende stund.

Efter de tre første VM-kvalifikationskampe er det blot lykkedes Jon Dahl og kompagni at høste ét enkelt point ude mod Slovenien, og således ser svenskernes VM-chancer ikke just positive ud.
Sverige ligger nemlig nummer sjok i kvalifikationspuljen forud for mandagens møde med Kosovo, hvor man dermed er pisket til sejr.
Kampen bliver sparket i gang klokken 20:45, og du kan se den på TV 2 Play.
Jon Dahl Tomasson
Graham Potter
Sverige












