Målscorer forlader engelsk landsholdslejr med skade
Thomas Tuchel må undvære en af sine målscore i kampen mod Letland.

22 spillere flyver fra England til Letland.
Her kan England med en sejr tirsdag sikre sig kvalifikation til næste sommers VM-slutrunde.
Mandag har landstræner Thomas Tuchel dog været nødt til at sende Ollie Watkins hjem til Aston Villa. Det bekræfter det engelske fodboldforbund selv mandag morgen.
Angriberen scorede i 3-0-sejren over Wales torsdag, men i samme kamp pådrog han sig en skade, som han altså ikke er kommet sig over.
Det var et sammenstød med den ene målstolpe, der tvang Watkins fra banen i kampen mod Wales på Wembley.
Dermed misser 29-årige Watkins muligheden for at spille sin 21. landskamp for Three Lions.

England har indtil videre gjort rent bord i VM-kvalifikationsgruppe K, hvor både Albanien, Letland, Serbien og Andorra af to omgange er blevet besejret - endda uden England selv har lukket mål ind.
Derfor kan en engelsk sejr i Riga tirsdag sikre, at Albanien og Serbien kun har andenpladsen at spille om.
Aston Villa
England












