Efter halvandet års genoptræning og debut: FCN-talent igen alvorligt skadet Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Efter halvandet års genoptræning og debut: FCN-talent igen alvorligt skadet

Souleymane Alio er igen blevet alvorligt skadet.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Souleyman Alio har ikke fået den mest optimale begyndelse på sin Superliga-tilværelse.

Den 18-årige angriber havde netop fået debut i Superligaen mod Randers, inden han i sin blot anden kamp i den bedste danske fodboldrække igen er blevet alvorligt skadet.

Det skriver FC Nordsjælland på sin hjemmeside.

Alio var vendt retur fra en omfattende skade, der havde udskudt angriberens reelle indtog på førsteholdet, men nu kommer der til at gå endnu længere tid, før han kan vise sit værd for cheftræner Jens Olsen.

Der venter nemlig en operation og et nyt genoptræningsforløb for det unge talent.

- Vi er utroligt kede af det på Alios vegne. Han har allerede været igennem et langt skadesforløb og har igennem hele genoptræningsforløbet leveret en fokuseret og målrettet indsats.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Så at der kommer en ny længerevarende skade kort tid efter debuten i Superligaen er utroligt ærgerligt, og noget der påvirker os alle.

- Alio skal igennem en ny periode med genoptræning, og vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt for at hjælpe ham tilbage på banen, vel vidende at det kommer til at tage noget tid, og det kommer til at kræve hårdt arbejde fra mange mennesker i vores dygtige stab og ikke mindst fra Alio selv, udtaler Alexander Riget til FC Nordsjællands hjemmeside.

Souleyman Alio fik debut for førsteholdet mod OB, hvor han blev skiftet ind og fik 15 minutters kamp.

Han nåede også at få otte minutter mod Randers FC, men siden da er han altså blevet så alvorligt skadet, at det kræver operation.

Friis giver ungt Superliga-talent chancen fra start i VM-kvalifikation

Mest læste

Notifications

Notifikationer