Barca ånder lettet op: Ferran Torres slipper billigt
Torres forlod den spanske landsholdslejr efter sejren over Georgien.

Han er topscorer for FC Barcelona indtil videre i sæsonen.
Derfor drager de formentlig også et lettelsens suk hos de spanske mestre, der mandag har fået Ferran Torres tilbage fra den spanske landsholdslejr.
Den 25-årige offensivspiller har nemlig ikke pådraget sig nogen skade, og de smerter i venstre baglår, der fik ham til at forlade landsholdslejren, er bare ømhed i musklerne.
Dermed venter der ikke engang en skadespause for Barca-topscoreren.
Ferran Torres har spillet samtlige kampe for FC Barcelona i denne sæson, og lørdag spillede han hele kampen for Spanien i hjemmekampen mod Georgien.
Torres brændte selv et straffespark i kampen efter en halv times spil, men alligevel vandt Spanien kampen 2-0 på mål af Yeremy Pino og Mikel Oyarzabal.

Spanien møder tirsdag bundproppen Bulgarien på Estadio José Zorrilla i Valladolid, og her kan de forsvarende europamestre tage sin fjerde sejr ud af lige så mange mulige.
Tyrkiet møder samtidig Georgien, og taber tyrkerne til naboerne, mens Spanien vinder, er spanierne så godt som sikret kvalifikation.
I FC Barcelona er Pedri, Eric Garcia og Jules Koundé de eneste spillere, der indtil videre i sæsonen har spillet flere minutter end Ferran Torres.
FC Barcelona
Spanien












