Skotsk landstræner efter sejr: Meget skuffet over mit hold
Selvom Skotland fik tre point mod Belarus var landstræneren slet ikke imponeret.

En sejr på 2-1 og tre point. Det var, hvad Skotland fik ud af søndagens kamp mod Belarus, men den skotske landstræner var slet ikke imponeret over sit mandskabs indsats i VM-kvalifikationskampen.
- Jeg er nødt til at være ærlig. I aften var jeg virkelig, virkelig skuffet over mit hold. Vi kom ikke i nærheden af det niveau, vi ved, at vi kan nå, og det var meget skuffende, fortalte Steve Clarke på pressemødet efter kampen mod Belarus.
Med sejren kom Skotland op på ti point efter fire kampe, og overhalede derved Danmark.
Selvom præstationen mod Belarus ikke var god, kunne Steve Clarke dog godt finde lidt at glæde sig over.
- Præstationer skaffer dig ikke kvalifikation. Hvis du i starten af denne samling havde sagt, at vi ville ende med seks point, så ville alle være meget glade.
62-årige Steve Clark har stået i spidsen for det skotske landshold 72 gange. Som aktiv spiller nåede han over 400 kampe for Chelsea.

Læs mere om Skotlands smalle sejr over Belarus her:














