Medie: United forbereder gigantisk bud på Hjulmand Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Medie: United forbereder gigantisk bud på Hjulmand

Det kan gøre Sporting-anføreren til den næstdyreste dansker nogensinde.

Morten Hjulmand drikker vand.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Morten Hjulmands karriere har taget fart.

På landsholdet er han blevet et sikkert valg til den centrale midtbane, selvom det er en position med bejlere nok.

Nede i Portugal løber han rundt med anførerbindet om armen i storklubben Sporting.

Men skal man tro mediet Fichajes, er Morten Hjulmands optur formentlig ikke slut endnu.

Mediet skriver nemlig, at Manchester United er i færd med at forberede et bud på ham.

Den engelske storklub forventes at ville smide op mod 60 millioner euro efter den 26-årige dansker.

Det svarer til 448 millioner kroner og vil i givet fald gøre ham til den næstdyreste dansker nogensinde, kun overgået af Rasmus Højlunds skifte til Manchester United, der sendte 560 millioner kroner til Atalanta.

Sporting kommer dog næppe til at lade sig overtale så let, for der er angiveligt en frikøbsklausul på 80 millioner euro skrevet ind i Morten Hjulmands kontrakt.

Morten Hjulmand drikker vand.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Samtidig er Manchester United ikke den eneste storklub med et godt øje til Sporting-kaptajnen.

Også Tottenham og Juventus nævnes som interesserede.

Morten Hjulmands kontrakt i Sporting strækker sig frem til sommeren 2028.

Mest læste

Notifications

Notifikationer