Ståle: Bliver skuffet, hvis spillerne ikke tager i byen Foto: Photo: Terje Pedersen

Ståle: Bliver skuffet, hvis spillerne ikke tager i byen

Storsejren over Israel skal fejres, fastslår den norske landstræner, Ståle Solbakken.

Ståle Solbakken på pressemøde
Foto: Photo: Terje Pedersen

Norge er millimeter fra at spille sig til VM.

Med sejren over Israel lørdag aften tog Norge endnu et skridt mod næste sommers slutrunde.

Og det er noget, der skal fejres. På behørig vis endda.

Det fastslår den norske landstræner Ståle Solbakken til TV2 Norge efter kampen.

- Nu skal vi have lidt mad, og så har jeg faktisk sagt i omklædningsrummet, at der er én mand, der ikke skal i byen i aften – og det er mig. De andre skal have lov til at gå ud og hygge sig. Både spillerne og staben.

Der bliver dog ikke tale om, at landstræneren skal med i byen. Det understreger han overfor TV2 Norge.

Ståle Solbakken på pressemøde
Foto: Photo: Terje Pedersen

- Jeg gav dem frie tøjler. Jeg sagde, at jeg ville blive skuffet, hvis ikke alle gik ud i aften. Der er én mand, der skal blive på hotellet, og det er chefen.

- Så kan både stab og spillere hygge sig lidt, for det har de fortjent. Jeg tror, det er med til at styrke fællesskabet endnu mere.

Med seks sejre ud af seks mulige er Norge godt på vej til at kvalificere sig til VM.

Lørdag slog de Israel med 5-0 på hjemmebane, hvor Erling Haaland både brændte straffespark og scorede hattrick.

Det opgør kan du læse mere om herunder.

Vanvittige Haaland brænder to straffespark og scorer hattrick i norsk triumf

Mest læste

Notifications

Notifikationer