Riemers hovedpine: Vi skal træffe et valg Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Riemers hovedpine: Vi skal træffe et valg

Brian Riemer løfter sløret for, at højrebacken på landsholdet er en af hans store hovedpiner i denne omgang.

Brian Riemer for det danske landshold. VM-kval:
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

📍 Campo til landsholdssamling

Rasmus Nissen Kristensen står ikke til rådighed til herrelandsholdets VM-kvalkampe i denne omgang.

Og det har efterladt Brian Riemer med det, han efter eget udsagn har brugt mest tid på at spekulere over i forhold til, hvem der nu skulle vogte i forsvarets højre side i den nuværende landsholdspause.

- Jeg vil være fuldstændig åbenhjertelig overfor jer og sige, at det er også den plads, som jeg har brugt mest tid på at spekulere over. Det er klart, at vi har de oplagte muligheder med de højrebacks, vi har med naturligt, lagde Brian Riemer ud med at forklare, da spørgsmålet gik på, hvem der skulle rumstere bagerst til højre i hans start 11'er på lørdagens pressemøde.

Brian Riemer for det danske landshold. VM-kval:
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Udfordringen er lidt i den måde, vi gerne vil bygge op på. Der er det måske nogle lidt andre typer. Og så har vi selvfølgelig den mulighed, som vi præsenterede i Ungarn med AC, og så har vi i øvrigt også mulighederne med de to venstre backs, der også kan bruges på forskellige måder.

- Så jeg synes, at vi har nogle forskellige løsninger, og der kunne en løsning som Lucas Høgsberg med AC også være til stede.

I Ungarn mod Belarus blev det højst overraskende Andreas Christensen, som vogtede højrebacken.

Men det er ikke ensbetydende med, at der venter samme udtryk for Riemers tropper mod Grækenland.

- Det handler lidt om, hvordan vi ser kampen forløbe, og så forhåbentlig prøve at få sat tingene op på en måde, hvor vi tror, vi bedst muligt, i længst mulig tid, står rigtigt på banen.

- Og der er det klart, at der skal vi til at træffe et valg og tage en beslutning, men det gode er også, at vi har nogle muligheder undervejs, og det ser jeg også som et plus, svarede Brian Riemer på backspørgmålet til Campo og resten af den fremmødte presse til Matchday-1 pressemødet på Hotel Marienlyst.

- Det er med, at vi faktisk også kan ændre tingene og gøre os selv både mere eller mindre offensive i forhold til den position. Så det er jeg sikker på, at vi nok skal være klar til. Det gode var, at vi fik lov til at prøve nogle ting af i Ungarn, så uanset hvad vi vælger, så vil det ikke være helt nyt for os.

Søndag aften venter et hæsblæsende opgør mod Grækenland i et udsolgt Parken.

Det danske herrelandshold har brug for at holde Skotland, der ligger á point med danskerne, i skak med en sejr, som skal op imod gruppens prygelknabe Belarus.

Mens Grækenland ligger i et usikkert grænseland i midten og har søndag brug for en sejr til at holde statussen som potentielle VM-bejlere i live.

Her har Brian Riemer set sig nødsaget til at kalde en erstatning ind for landsholdets anfører, Pierre-Emile Højbjerg, hvor han har kigget mod Italien. Læs mere om Højbjergs-erstatning her:

Riemer indkalder erstatning for karantæneramt Højbjerg

Mest læste

Notifications

Notifikationer