Medie: Sverige kigger på Jon Dahl-afløsere
Det danske træners job hænger i en tynd tråd.

Jon Dahl Tomasson er ikke nogen populær herre i Sverige i øjeblikket.
Efter fredagens hjemmebanenederlag til Schweiz er der flere kritiske røster, der har krævet ham fyret.
Og det er et scenarie, man forbereder sig på i det svenske fodboldforbund.
Det skriver fotbollskanalen på sin hjemmeside.
Det svenske medie kan afsløre, at der har været en uformel krisesamtale om fremtiden for det svenske landshold.
Og her har specielt Jon Dahl Tomassons trænergerning været et emne, man har diskuteret.
Fotbollskanalen mener at vide, at det svenske fodboldforbund sågar er begyndt at afsøge markedet for en ny træner.

Allerede i foråret skulle det svenske fodboldforbund have påbegyndt en proces med at kigge efter alternativer til Jon Dahl, skulle den danske træner blive fyret.
Der er altså ikke nogen umiddelbar plan om at fyre den danske træner, men man vil ikke stå i en situation, hvor en fyring bliver nødvendig, hvor man ikke har en afløser klar.
- Du kan ikke starte en helt ny proces, hvis du skal finde en ny landstræner, men du er også nødt til at arbejde, som man gør i klubhold, med en liste over aktuelle muligheder, siger en centralt placeret kilde i SvFF ifølge Fotbollskanalen.
Sverige ligger aktuelt på sidstepladsen i sin kvalifikationspulje til sommerens VM i Nordamerika.
Her har Jon Dahl Tomasson og co. blot skrabet ét point sammen i landsholdets første tre kampe.

Sverige
Jon Dahl Tomasson












