Israel-kaptajn inden Norge: Føler mig som en politiker
Det var fokus på andet end fodbold forud for mødet.

Norsk landsholdsfodbold stortrives.
Fem sejre ud af fem mulige i VM-kvalifikationen står ud for Norges navn, der topper Gruppe I foran Italien, Israel, Estland og Moldova.
På trods af storformen for Ståle Solbakkens landsholdsspillere, så var det ikke det, der var øverst på dagsordenen, da Israels anfører, Eli Dasa, satte sig foran mikrofonerne til pressemødet forud for kampen mellem Norge og Israel.
- I fodbold skal man være meget forsigtig, når man snakker om politik. Jeg føler, at jeg er her som en politiker fra den israelske regering eller noget. I morgen (lørdag, red.) spiller vi mod Norge, så det kan være, vi skal snakke lidt om fodbold. Det ville jeg blive glad for, hvis vi kunne, sagde Eli Dasa til pressekonferencen ifølge VG.

Kampen mellem Norge og Israel har været genstand for stor politisk polemik, grundet konflikten der udspiller sig i Mellemøsten mellem Israel og Hamas.
Blandt andet har det norske fodboldforbund, NFF, besluttet, at alt overskud fra kampen mod Israel til Læger uden Grænser.
Ser man på det sportslige, så kan Norge bringe sig et stort skridt tættere på drømmen om VM i 2026. Skulle det blive til tre point, så er Norge ni point foran Italien, der ligger nummer to i puljen. Italien har dog fire kampe tilbage, mens Norge har kampen mod Israel og to kampe yderligere.
Israel kan spille sig tættere på andenpladsen, hvor nationen ligger a point med Italien. Men ligesom Norge, så har Israel spillet én kamp mere end italienerne.
Kampen mellem Norge og Israel fløjtes i gang klokken 18.00 i dag, lørdag den 11. oktober. Du kan følge kampen på TV 2 Sport X.
Norges naboer er inde i en sværere periode, og ligger sidst i deres VM-kvalifikationspulje efter nederlaget til Schweiz. Læs mere her:

Norge














