Bekræftet: Nigerianske ‘Super Eagles’ måtte nødlande i Angola
Det nigerianske landshold har måttet nødlande på en flyvetur mellem Angola og Nigeria.

'Super Eagles'
Det er tilnavnet for det nigerianske landshold, som også sædvanligvis er flyvende i de afrikanske turneringer og kvalifikationsturneringer.
Fredag aften var de dog nødt til at nødlande - ikke i fodboldmæssig forstand, men helt bogstaveligt talt.
Det oplyser det nigerianske fodboldforbund på sin hjemmeside.
Nødlandingen skyldes en revne i forruden på flyet, som blev opdaget kort efter flyet var lettet fra Angola. Her var flyet mellemlandet i Angola for at fylde brændstof på midtvejs på en tur mellem Sydafrika og Nigeria.

Ifølge pressemeddelelsen landede piloten flyet på sikker vis i lufthavnen i Luanda, hvor flyet kort forinden var lettet.
De nigerianske myndigheder arbejder i øjeblikket på at få deres 'Super Eagles' fløjet hjem, så de kan være klar til VM-kvalifikationsopgøret mod Benin Republic.
Flere lande er allerede klar til VM-slutrunden i USA, Canada og Mexico i 2026. Få et overblik over de kvalificerede hold her:















