AC Milan-kant misser belgisk skæbnekamp
Alexis Saelemaekers bliver ikke klar til Belgiens opgør mod Wales i VM-kvalifikationen.

Alexis Saelemaekers bliver ikke klar.
Mandag står Belgien overfor en afsindig vigtig kamp i VM-kvalifikationen, hvor de ude mod Wales skal sikre sig de bedste vilkår.
I øjeblikket dyster De Røde Djævle med Wales og Nordmakedonien om førstepladsen, der giver direkte adgang til næste års VM-slutrunde.
Det er hamrende tæt og derfor altafgørende, at belgierne får en sejr i mandagens opgør.
Forud for opgøret ligger Belgien på andenpladsen med 11 point, mens Wales har 10 point på tredjepladsen.
Lige foran de to duellanter ligger Nordmakedonien på 12 point. Nordmakedonien har dog spillet en kamp mere end de to øvrige nationer.

Til opgøret må Belgien altså undvære Milan-kanten, som er ude med en muskelskade. Det oplyser fodboldforbundet på sin X-profil.
Det er endnu uklart, hvor stort omfanget af skaden er, men Alexis Saelemaekers vil vende hjem til AC Milan, hvor han skal gennemgå et skadestjek, inden han vil begynde sin genoptræning.
Fredag glippede Belgien en sejr over Nordmakedonien i VM-kvalifikationen. De havde ellers mulighederne. Det kan du læse mere om her:

AC Milan












