Medie: Her er Manchester Uniteds transfer-prioritet Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Medie: Her er Manchester Uniteds transfer-prioritet

Manchester United har en helt klar førsteprioritet ifølge Sky Sports.

Ruben Amorim på sidelinjen under en Manchester United-kamp
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Manchester United brugte i sommer 250 millioner pund på nye spillere ifølge Transfermarkt.

Det svarer til godt over to milliarder danske kroner, men én ting fik De Røde Djævle ikke hentet ind.

Nu mener Sky Sports at vide, hvad der er klubbens absolutte førsteprioritet næste sommer.

Mediet erfarer nemlig, at United har planer om at investere i midtbanen. I sommer var De Røde Djævle blandt andre kædet sammen med Brightons Carlos Baleba, men det blev aldrig til nogen handel.

Ydermere står Casemiros nuværende kontrakt til at udløbe næste sommer, og der er en realistisk chance for, at den ikke bliver forlænget ifølge Sky Sports.

Således ville United også være en midtbanespiller fattigere næste sæson med mindre, der bliver handlet.

Ruben Amorim på sidelinjen under en Manchester United-kamp
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

På den anden side fik Manchester United investeret stort i offensiven, da både Bryan Mbeumo, Matheus Cunha og Benjamin Sesko blev hentet ind.

Ruben Amorim har dog endnu ikke fået det til at slå gnister rent offensivt, men det betyder ikke, at man fra ledelsens side har givet op. Det kan du læse mere om her:

United-ejer tror på Amorim: Vil give ham tre år

Mest læste

Notifications

Notifikationer