United-ejer tror på Amorim: Vil give ham tre år Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

United-ejer tror på Amorim: Vil give ham tre år

Manchester United-ejeren har ikke givet op på portugiseren.

Ruben Amorim med en kno ved mundtøjet.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Ruben Amorims fremtid diskuteres flittigt i medierne.

Den portugisiske Manchester United-manager har da heller ikke haft spor meget tur i den, siden han overtog roret på Old Trafford.

Med en skuffende sæsonstart, hvor forbedringerne i De Røde Djævles spil har været svære at få øje på, har rygterne således rumsteret om, hvorvidt Amorim skulle have sparket.

Det har Manchester United-ejer Sir Jim Ratcliffe dog ingen planer om - tværtimod.

Den engelske rigmand har gæstet The Times' 'The Business'-podcast, hvor han blev foreholdt portugiserens fremtid.

- Ruben er nødt til at demonstrere, at han er en fantastisk træner over tre år, fortæller han, før han bliver spurgt, om Amorim får tre år i United.

- Ja. Det er der, jeg ville ligge. Tre år. For fodbold er ikke noget, man bare lykkes med fra den ene dag til den anden. Det tager tre år. Man kan også se på Arteta i Arsenal. Han havde en elendig tid i de første år.

- Vi er nødt til at være tålmodige. Vi har en langsigtet plan. Det er ikke som at tænde for en kontakt. Du kan ikke drive en klub som Manchester United med lappeløsninger, bare fordi en eller anden journalist går amok hver uge, fortæller Sir Jim Ratcliffe ifølge Sky Sports.

Således ser det altså ud til, at Manchester United-fans må holde ud.

Ruben Amorims start på Old Trafford har været alt andet end prangende. Ud af sine første 34 Premier League-kampe er det blot blevet til ti sejre, syv uafgjorte og hele 17 nederlag.

Det er lige med et pointsnit på kummerlige 1,09 point per kamp.

En anden hage ved en potentiel fyring af Ruben Amorim kan du læse mere om lige her:

Medie: Så mange millioner har Manchester United brugt på fyringer

Mest læste

Notifications

Notifikationer