Straffesparkskongen Kevin Diks kunne ikke redde Indonesien
Kevin Diks kan ikke klandres for sin præstation i Indonesiens nederlag til Saudi-Arabien onsdag.

Fem mål, tre straffespark, to mål af Kevin Diks og ét rødt kort.
Der var smæk for skillingen, da Indonesien onsdag fik besøg af Saudi-Arabien i VM-kvalifikationen.
Den tidligere F.C. København-spiller Kevin Diks gjorde sit i jagten på en sejr, men alligevel var det Saudi-Arabien, der kunne åbne gruppe B i den asiatiske VM-kvalifikation med en sejr.
Det indonesiske mandskab, der har den hollandske legende Patrick Kluivert i spidsen, kom ellers bedst ud af starthullerne, da Kevin Diks fra 11-meter-pletten sparkede nationen på 1-0 efter 11 minutter.
De saudiske gæster fik udlignet syv minutter senere, inden udeholdet yderligere 20 minutter senere også kunne tage føringen.

Efter en times spil kom Saudi-Arabien også på 1-3, men i det 88. minut gav Diks kampen nyt liv, da han igen var træfsikker fra straffesparkspletten.
3-3-scoringen kom dog aldrig, men i kampens tillægstid fik Indonesien en livline, da Al Hilal-spilleren Mohamed Kanno på bare ét minut formåede at få sig selv udvist med to gule kort lige efter hinanden.
Første gule billet fik han for tidsudtræk efterfulgt af gult kort nummer to under ti sekunder senere for brok.
Kanno blev udvist bare fire minutter, efter han kom på banen.
Kampen endte 2-3. Saudi-Arabien topper dermed gruppe B, hvor Kevin Yakobs Iraq er det tredje hold.
Egypten - med Mohamed Salah - spillede sig onsdag til VM:














