Ronaldo runder vild økonomisk milepæl som den første Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Ronaldo runder vild økonomisk milepæl som den første

Cristiano Ronaldo er den første fodboldspiller til at blive milliardær i pund.

Cristiano Ronaldo jubler.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Cristiano Ronaldo mangler ikke ligefrem til dagen og vejen.

Faktisk er han så godt stillet økonomisk, at han har rundet en imponerende milepæl.

Ifølge Bloomberg er den portugisiske stjerne nemlig den første fodboldspiller til at blive milliardær - i pund vel at mærke.

Ronaldo er lige nu god for 1,045 milliarder pund. Det svarer til ni milliarder danske kroner.

Det er særligt i tiden efter hans andet ophold i Manchester United, at han har fået skrabet de mange penge til sig.

I første omgang underskrev han nemlig en aftale med saudiarabiske Al-Nassr til en værdi af 1,5 milliarder kroner. Den er siden blevet opgraderet, så han nu står til at indkassere hele 4,2 milliarder kroner over de næste to år.

Det er den aftale, der sender ham op på "den rigtige side" af en milliard pund.

I dag 40-årige Cristiano Ronaldo er kommet fint fra land i den nye sæson, hvor det er blevet til fire mål i fire kampe i Saudi Pro League.

Har har muligheden for at udbygge sin i forvejen ekstraordinære landskampsrekord (223 kampe), når Portugal lørdag tager imod Irland i VM-kvalifikationen.

Mest læste

Notifications

Notifikationer