Kudus og Ghana så godt som VM-klar
Ghana er så godt som kvalificeret til VM i 2026.

Der skal gå meget galt, hvis ikke missionen skal lykkes.
Ghana kan næste smage VM-kvalifikation efter onsdagens ydmygelse af Den Centralafrikanske Republik.
Her sejrede The Black Stars med hele 0-5, da blandt andre den tidligere FC Nordsjælland- og nuværende Tottenham-stjerne Mohammed Kudus var i hopla.
Kudus assisterede ghanesernes første scoring, som blev til takket være Mohammed Salisu, før Thomas Partey gjorde det til 0-2 på oplæg fra landsholdskaptajn Jordan Ayew.
Den ghanesiske anfører var igen i oplæggerens rolle, da han 20 minutter før tid satte Alexander Djiku i scene, før han selv kom på måltavlen bare tre minutter senere.

Endnu en tidligere FC Nordsjælland-stjerne kom i aktion mod opgørets afslutning, da Kamaldeen Sulemana indtog banen med et kvarter igen.
Tre minutter i lukketid fik Atalanta-kanten lukket og slukket til 0-5.
Med den knusende 0-5-sejr har Ghana nu 22 point forud for sidste spillerunde, mens den nærmeste forfølger fra Madagascar har 19 point efter sin sejr mod Comorerne.
Således er der stadig en matematisk mulighed for, at The Black Stars bliver overhalet på sidste spilledag den 12. oktober, men det kræver at Madagascar både vinder og indhenter en målforskel på otte, mens Ghana skal tabe til Comorerne.
Det vil være femte gang i Ghanas fodboldhistorie, at landsholdet er med til en VM-slutrunde.













