Jess Thorup har takket ja til monsterløn – meldes på plads i ny klub
Jess Thorup er ifølge Tipsbladet klar til at fortsætte karrieren i egyptisk fodbold.

Jess Thorups dage som ledig er talte.
I hvert fald skriver Tipsbladet, at den tidligere FCM- og FCK-cheftræner har takket ja til et nyt tilbud.
Mere konkret skal han en tur til Egypten, hvor det afrikanske kontinents største fodboldklub, Al Ahly SC, venter ham.
Parterne er efter sigende blevet enige om en aftale af tre års varighed.
Hvis ikke udsigten til at skulle stå i spidsen for den største fodboldklub i Afrika alene har været nok til at overbevise Jess Thorup, så har lønnen nok hjulpet ham godt på vej.
Ifølge Tipsbladet er han nemlig sikret som minimum at få 60 millioner kroner udbetalt i løbet af de treårige periode.
Alt skulle være underskrevet mellem paterne.

Al Ahly er en vaskeægte gigant i afrikansk fodbold og har en fanbase på 80 millioner mennesker.
Dertil har klubben vundet 45 mesterskaber og 39 pokaltitler.
I den afrikanske udgave af Champions League er det blevet til 12 triumfer.
Jess Thorup har stået uden job siden maj, hvor han forlod tyske Augsburg. Her nåede han at tilbringe lidt mere end halvandet år.
Jess Thorup
Al Ahly SC












