Medie: Arsenal vil udvide Emirates – midlertidig hjemmebane kalder
Arsenal har tilsyneladende tænkt sig at at udvide hjemmebanen.

Der er lagt store planer i Arsenal.
Skal man tro The Telegraph er tiden i hvert fald inde til at opgradere klubbens hjemmebane, Emirates Stadium.
Klubben fra det nordlige London skulle nemlig være i færd med at undersøge muligheden for at udvide hjemmebanen til at kunne huse på den gode side af 70.000 tilskuere.
Lige nu er der plads til 60.700 på lægterne.

Arsenals målsætning skulle være, at man vil have den største hjemmebane i Premier League.
Ifølge mediet kan stadionudvidelsen få den konsekvens, at Mikel Arteta og kompagni må rykke hjemmefra for en stund.
Her nævnes det, at man undersøger muligheden for at bruge nationalarenaen Wembley på midlertidig basis.
Samme model valgte ærkerivalen Tottenham at gå med, da de for få år siden byggede et nyt stadion.
Emirates Stadium blev taget i brug første gang i sommeren 2006 i en testkamp mod Ajax.
Arsenal












