Isaksen lå ned 14 dage i træk: Tabte fem kilo Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Isaksen lå ned 14 dage i træk: Tabte fem kilo

Gustav Isaksen tabte flere kilo i forbindelse med det sygdomsforløb, han var igennem i sommer.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

📍 Campo til landsholdssamling

Gustav Isaksen er tilbage på det danske landshold efter en hård sygdomsperiode.

I 14 dage var Lazio-spilleren lagt ned af kyssesyge, der også betød, at han blev isoleret.

Under isolationen og sygdomsforløbet måtte Isaksen intet foretage sig i en hel måned, fortæller han til Campo og den øvrige presse.

- Ja, klart (hårdeste sommer nogensinde, red.). Det er sgu ikke så tit, at man lige har prøvet det. Lige pludselig fra den ene dag til den anden, bare skulle ligge ned.

- Ja, det gjorde jeg (lå ned i to uger, red.). 14 dage straight. Jeg måtte heller ikke lave noget i 14 dage mere efter. Så det var en måned straight, hvor jeg faktisk ikke måtte lave noget, siger Gustav Isaksen.

Det var dog ikke kun selve bevægelsen, der var begrænset for den danske landsholdsspiller.

Under sygdomsforløbet kunne Isaksen heller ikke spise, og det betød, at han tabte sig adskillige kilo.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Der kom en hver dag med mad. Men den første uge kunne jeg faktisk ikke spise noget. Så det var lidt voldsomt.

- Det var let mad. Is og yoghurt og sådan noget. Så efter det var det faktisk stille og roligt, men første uge var rigtig hård.

- Jeg tabte sådan noget 4-5 kilo. Det var egentlig okay. Så efter det måned der, så havde jeg faktisk næsten taget det på igen, så det var okay, fortæller Gustav Isaksen.

Den 24-årige kantspiller har heller ikke fået mange minutter for sin italienske klub Lazio, siden han vendte tilbage fra sygdomsforløbet.

Senest blev det til 24 minutter for Lazio i 3-3-opgøret mod Torino. Sidst Isaksen spillede en hel fodboldkamp var i Danmarks venskabskamp mod Nordirland.

Der bliver hård kamp om pladserne i startopstillingen, når Danmark møder Belarus på torsdag.

Læs mere herunder:

Riemer begejstret over bestemt position: Voldsomt privilegerede

Mest læste

Notifications

Notifikationer