Damsgaard har igen selvtillid: Fedt at spille uden bekymringer Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Damsgaard har igen selvtillid: Fedt at spille uden bekymringer

Mikkel Damsgaard er ude af måltørken.

Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

📍 Campo til landsholdssamling

I lang tid manglede noget helt essentielt for Mikkel Damsgaard: Mål.

Brentford-spilleren havde ikke scoret på landsholdet, siden han i EM-semifinalen mod England bragede bolden i mål direkte på frispark.

Mod Grækenland lykkedes det dog for den 25-årige Damsgaard at komme på måltavlen for Danmark, og det var vigtigt for ham. Han var nemlig ved at miste modet.

Nu venter der to VM-kvalifikationskampe mod Belarus og Grækenland.

- Jamen det har været fedt. Det er da fedt at komme tilbage og score. Nu har jeg jo været tilbage i lang tid, og jeg føler, at det har gået rigtig godt i en længere periode, så jeg er selvfølgelig glad for, at jeg kan præstere tilbage på banen og føle, at jeg er super frisk. Så det er fedt bare at spille uden bekymringer.

- Man mister da sådan lidt, jeg vil ikke sige tvivl om det hele, men man mister da selvtillid, og man ved godt, at man måske skulle lære, hvor lang tid det egentlig kræver, før man kommer tilbage på det niveau og have kroppen til at være, der man gerne vil have den skal være.

Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

- Men ja, det tog lidt længere tid, men jeg føler, at jeg er kommet tilbage for noget tid siden, siger Mikkel Damsgaard til Campo og den øvrige presse.

For Damsgaard har det handlet om at fortsætte med at arbejde hårdt.

Også selvom det blev en længere periode, end han selv havde regnet med, før det kastede noget af sig.

- Bare at blive ved med at arbejde hårdt og holde snuden i sporet. Jeg har trænet godt over en længere periode.

- Men så skal man jo også have chancen af træneren, og det tog også længere tid, end jeg lige havde håbet på. Jeg vil bare blive ved med at træne godt og gøre mit, siger Mikkel Damsgaard.

I landsholdslejren må også Rasmus Højlund være kommet med mere selvtillid efter en god periode i Napoli.

Det er noget, der glæder landstræner Brian Riemer. Læs mere herunder:

Landstræner glad for at se Højlunds hårde arbejde betale sig

Mest læste

Notifications

Notifikationer