Atletico Madrid ansætter tidligere Barca-fodbolddirektør Foto: Albert Gea/REUTERS

Atletico Madrid ansætter tidligere Barca-fodbolddirektør

Den nye fodbolddirektør har solid erfaring med sig i bagagen.

Foto: Albert Gea/REUTERS

Atletico Madrid har fundet sig en ny fodbolddirektør for mændenes hold.

Ny i jobbet er Mateu Alemany, der dog langtfra er ny i branchen.

Alemany har nemlig været fodbolddirektør i FC Barcelona, hvor han var med til at hente danske Andreas Christensen til den catalonske storklub i 2022.

Han forlod Barcelona i 2023, og nu er han tilbage i spansk topfodbold igen som fodbolddirektør i Atletico Madrid. Mere konkret går stillingen under navnet 'Director of Men's Professional Football'.

Den nye fodbolddirektør er uddannet advokat, og så har han udover sin tid i FC Barcelona også erfaring med trænergerningen og som fodboldpræsident fra andre spanske klubber.

Foto: Albert Gea/REUTERS

Det hele startede i Real Mallorca i 1990, først som manager og senere som præsident. I perioden hjalp han klubben til flere triumfer, herunder den højeste placering i LaLiga nogensinde, en kvalifikation til Champions League, to Copa del Rey-finaler og et vundet trofæ.

Han har også været manager i Valencia CF, der også vandt Copa del Rey, hvilket han også hjalp FC Barcelona til senere hen.

Opløftende Barca-nyt: Yamal kan blive klar til El Classico

Mest læste

Notifications

Notifikationer