Landstræner glad for at se Højlunds hårde arbejde betale sig Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Landstræner glad for at se Højlunds hårde arbejde betale sig

Brian Riemer hylder Rasmus Højlunds gode periode i Napoli.

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Det er en utrolig formstærk Rasmus Højlund, der denne gang møder ind i landsholdslejren.

I Napoli har den danske angriber fået en masse spilletid og scoret en masse mål, hvor det er blevet til tre mål i de seneste to kampe i det italienske.

Landstræner Brian Riemer har naturligt fulgt den danske angriber tæt, og han er glad for at se, at det hårde arbejde betaler sig for den danske angriber.

- Jeg har selvfølgelig set målene og nogle solide præstationer. Jeg er super glad på Rasmus vegne, for jeg ved, hvor hårdt han har arbejdet, ikke bare her i Napoli, men også med tiden i Manchester.

- Du har med en knægt at gøre, der vil gøre alt for sit hold, sin træner og sine holdkammerater, og han har ikke rigtigt fået den betaling for det hårde arbejde. At se at han får den succes glæder mig på det personlige plan, men også på landsholdets plan.

- Jeg tror, at den helt store ting er, at han kommer ned til en velfungerende klub, der lige har vundet det italienske mesterskab, siger Brian Riemer til Viaplay Sport News.

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Sidst Danmark var i aktion i VM-kvalifikationen, fik Rasmus Højlund henholdsvis 27 og 17 minutters spilletid.

I 3-0-sejren over Grækenland stod Højlund også for et af de danske mål.

Landstræneren står derfor over for nogle spændende valg i forhold til startopstillingen.

Brian Riemer er mere end positiv over særligt ét sted på banen, hvor han kalder Danmark 'voldsomt privilegerede' over udvalget af danske spillere.

Læs mere herunder:

Riemer begejstret over bestemt position: Voldsomt privilegerede

Mest læste

Notifications

Notifikationer