This does not slip: Kæk Mjällby-spiller vil ikke lave en ‘Steven Gerrard’ Foto: Mjällby AIF

This does not slip: Kæk Mjällby-spiller vil ikke lave en ‘Steven Gerrard’

Stevens Gerrards infamøse glidetur lever stadig i fodboldfolkloren. I Mjällby håber man ikke, at scenen gentager sig.

Jacob Bergström for Mjällby
Foto: Mjällby AIF

Det var skæbnens onde ironi, der ramte Steven Gerrard en sen aprildag i 2014.

To runder forinden havde Liverpool besejret titelrivalerne fra Manchester City med 3-2 på hjemmebane, og i et følelsesladet øjeblik efter kampen samlede den mangeårige kaptajn, Steven Gerrard, holdkammeraterne i en cirkel på banen og sagde de nu famøse ord:

- This does not f*cking slip now! (Dette glider ikke ud af hænderne på os nu, red.)

27. april kom Chelsea dog på besøg på Anfield, og her ville fodboldguderne det sådan, at netop klublegenden skulle glide og forære en chance til Demba Ba, som han uden problemer omsatte til mål. Og det var medvirkende til, at mesterskabet gled ud af hænderne på Steven Gerrard og co.

Og det har man ikke glemt i Sverige.

Her er Mjällby AIF millimeter fra deres første mesterskab nogensinde - en præstation, der ville være intet mindre end sensationel.

I skrivende stund fører Mjällby med 11 point ned til Hammarby med fire runder tilbage.

Men at mesterskabet skulle være sikret, vil Mjällbys Jacob Bergström ikke høre tale om. Han vil nemlig ikke 'lave en Steven Gerrard'. Det siger han til HBO Max efter deres sejr over Elfsborg lørdag.

Jacob Bergström for Mjällby
Foto: Mjällby AIF

- Jeg kommer ikke til at lave en Steven Gerrard. Ikke noget i den retning, siger angriberen med en grin.

I stedet for at snakke potentielt mesterskab ville angriberen hellere snakke om, hvor vildt det er, hvor mange point de allerede har skrabet sammen.

- Det ser virkelig godt ud. Jeg havde taget det her alle dagen i ugen med fire runder tilbage.

- Det er klart, at vi har gjort det utroligt godt, og skrabet mange point sammen. Nogle gange er man tilfreds med 34 point, så man kan blive i serien. At vi næsten har det dobbelte nu, er fuldstændig vanvittigt.

Du kan se interviewet herunder.

Med blot en enkelt sejr kan Mjällby sikre sig det svenske mesterskab for første gang i klubbens historie. Det har de fire kampe til at præstere.

Fire matchbolde: Mjällby kan lugte guldet efter sejr over Elfsborg

Mest læste

Notifications

Notifikationer